Masker med mening

Strik til Tjæreborgs små dåbsbørn – efteråret 2019

I januar mødtes 12 af byens kvinder i Sognehuset for at strikke dåbsklude til Tjæreborgs små dåbsbørn, samt, viste det sig, et par lidt ældre, vordende konfirmander. Snakken gik lystigt, og strikkepindene glødede med det resultat, at der ved afslutningen af forløbet lå ca. 60 smukke dåbsklude klar til brug.

Idéen har været så stor en succes, at vi fortsætter med at strikke; dog ikke dåbsklude denne gang, da lageret rækker et par år frem. I stedet kaster vi os ud i ”projekt legetæpper”, dog efter samme princip: Strikkede firkanter med kristne symboler. Firkanterne bliver efterfølgende syet sammen til bløde tæpper, som de små kan tumle på, når de er på besøg i Sognehuset. Vi har igen valgt, at afvikle babysalmesang samtidig med strikkecafeen, så det bliver en dobbelt fornøjelse for alle parter.

Derfor inviteres alle strikkeglade kvinder (og mænd såmænd), der har tid og lyst til at være sammen i Sognehuset med byens unge mødre/fædre og deres babyer hver onsdag fra uge 36 til og med uge 46 (dog undtaget uge 42 (skolernes efterårsferie) fra kl. 10.00 til ca. 12.00. Vi har nemlig med glæde erfaret, at der her skabes et dejligt rum på tværs af generationer for samvær og samtaler.

Det er gratis at deltage, og man er ikke bundet til at komme hver gang. Af hensyn til indkøb og de praktiske forberedelser beder vi om evt. afbud på samme nummer senest dagen før.

Venlig hilsen
Annie Winther-Hansen

 



Tilmelding

Af hensyn til indkøb af garn m.v. bedes man tilmelde sig senest den 21. august til Annie Winther Hansen (sms til 2625 6731), der sammen med Hanne Møller Jensen er tovholdere på projektet.

 

Kalender for "Masker med mening":

30okt kl. 10:00

Masker med mening

Strik for strikkeglade kvinder (og mænd såmænd), der har tid og lyst til at være …

30okt kl. 10:00
06nov kl. 10:00

Masker med mening

Strik for strikkeglade kvinder (og mænd såmænd), der har tid og lyst til at være …

06nov kl. 10:00
13nov kl. 10:00

Masker med mening

Strik for strikkeglade kvinder (og mænd såmænd), der har tid og lyst til at være …

13nov kl. 10:00