Minikonfirmander

I Tjæreborg har alle børn, som går i 3.klasse, mulighed for at gå til minikonfirmandundervisning.
Forløbet starter hvert år i uge 2 og fortsætter indtil påske.

Til at varetage undervisningen er Peter Søgaard (præst), Pia Hansen (organist) og Anne-Dorthe Wagner (lærer)

Kort om forløbet:

Eleverne bliver hver gang, de skal til minikonfirmandundervisning, hentet på skolen kl. 13.30 af Anne-Dorthe. Sammen følges vi over i Sognehuset, hvor vi mødes med Peter. Efter en sang og lidt lækkert at spise og drikke, skal vi være kreative med blyant, farver, maling og pensler. Vi maler malerier med motiver fra påskeberetningen og de færdige kunstværker skal danne grundlag for den fernisering og udstilling, der sammen med børnegudstjenesten afslutter minikonfirmandundervisningen lige inden påske.

Når vi er færdig med at være kreative i Sognehuset, går vi over i kirken. Her vil Peter fortælle om kirken og gennemgå dagens bibelfortælling. Vi skal også bede Fadervor, lære Trosbekendelsen og synge sammen med Pia på orglet. Undervisningen slutter kl. 16.00.

Som tidligere nævnt afslutter vi forløbet ved at invitere forældre, søskende, bedsteforældre og hvem der ellers kunne være interesserede, til en gudstjeneste/fernisering, hvor børnene viser, hvad de har lavet, i løbet af de uger de har gået til minikonfirmand.

Og som en ekstra krølle, holder vi også Blå Tirsdag, tirsdag efter påske. Her tager vi, efter skoletid, alle mini’er med til Varde Legeland, hvor alle mand får lov at boltre sig et par timer. 

Der stilles intet krav om at barnet er døbt og tilbuddet er ganske gratis. 

Tryk på linket for tilmeldingsdokument.

Galleri

Kontakt Anne-Dorthe

 

Kalender for minikonfirmander:

07jan kl. 13:30

Minikonfirmander

Tilbud til alle børn på 3. årgang i Tjæreborg.

Kom over i sognehuset og kirken et …

07jan kl. 13:30
08jan kl. 13:30

Minikonfirmander

Tilbud til alle børn på 3. årgang i Tjæreborg.

Kom over i sognehuset og kirken et …

08jan kl. 13:30